Chai Te - en krydret aromatisk smagsrejse
Chai te har fået sit navn fordi ordet chai betyder te i mange dele af verden. Chai er en betydningsfuld drik mange steder i verden, og har været nydt igennem flere århundreder.
Chai te referer idag til en krydret te, baseret på en stærk sort te, som er kogt med krydderier og blandet med mælk. Den krydrede mælkebaserede chai latte som vi kender idag stammer fra Indien, hvor den er en meget almindelig og velkendt drik.
Man kan købe masser af lækre Chai te blandinger, men man kan også prøve at lave sin egen chai te. Man bruger forskellige krydderier – dog går kardemomme igen i næsten alle chai te blandinger.
Først og fremmest skal man bruge en sort te i god kvalitet. For at teen smager godt i harmoni med krydderiblandingen, skal det helst være en kraftigt smagende te, som f. eks. Ceylon eller Assam.
I dag har Chai te mange navne – bare Chai, Chai te, Chai Latte, Chaichino for at nævne nogle, og det afhænger ofte af mængden af mælk.
Chai Te Hjemmelavet
Du kan sagtens lave din egen lækre chai te hjemmelavet, hvor du blander krydderier og få en lækker chai te helt efter dit eget ønske og smag. Har du krydderierne i hjemmet, så kan du sagtens bruge dem til en lækker hjemmelavet chai te blanding.
Prøv en lækker Chai te opskrift:
Chai Latte til 2 portioner:
8 kardemommekapsler
8 nelliker
2 sorte peberkorn
1 kanelstang (ca. 5 cm)
3 cm frisk ingerfær, skåret i skiver
2 dl sødmælk
2 dl vand
4 spsk sort, løs te – f.eks. Assam
rørsukker eller honning efter smag
Knus kardemomme, nelliker og peberkorn i en pose eller morter.
Put krydderierne i en gryde sammen med kanelstangen, ingefærstykkerne, mælken og vandet. Lade det hele koge op. Tag så gryden af varmen, tilsæt teen og læg låg på. Lad det så trække i 10 minutter.
Sigt teen over i kopper eller glas og tilsæt hver portion to spsk sukker eller efter behag.
Chai te opskrift til 2 portioner:
3 dl vand
½ tsk fennikelfrø
1 kanelstang (ca. 5 cm)
1 stykke ingefær 3-5 cm, skåret i skiver
4 kardemommekapsler
4 spsk sort, løs te – f.eks. Ceylon
1 dl mælk
rørsukker eller honning efter smag
Kog vandet op med krydderier og lad det koge 10 minutter.
Tilsæt den sorte te og lad det koge 4 minutter
Tilsæt mælken – kog op – og træk gryden af varmen og lad det trække et par minutter.
Sigt blandingen i glas eller kopper og smag til med sukker eller honning efter smag.
Man kan også lave sin egen Chai-base – en sirup, som kan opbevares i køleskabet i en uges tid.
Chai-sirup:
1 liter vand
10-12 kardemoppekapsler
kanelstang – i alt ca. 15 cm
muskatnød – enten den der købes i små bidder eller malet (her afhænger mængden af hvilken type, du bruger, så ca. ½ tsk bidder eller en stor knivspids malet)
8-10 hele nelliker
5-7 cm frisk ingefær – skåret i skiver
Rørsukker eller honning.
Kog alle krydderier med vand i ca. 1 time. Hvis du vil gøre lidt ekstra ud af det kan du koge det op ad flere omgange – det skulle gøre lidt ekstra for smagen.
Smag så blandingen til med sukker eller honning og kog den yderligere ind til en sirup.
Hældes på glas eller flaske og opbevares på køl i op til en uge.
Tilberedning af Chai’en:
Varm en del mælk op med ekstrakten og bland den med et stærkt tebryg – lavet af for eksempel Assam.
Køb en færdig chai te
Har du ikke lyst til at lave din egen blanding, så er det nemt og hurtigt at købe en færdig blanding. Du kan sagtens finde rigtig gode blandinger i høj kvalitet, som du kan bruge som base for en lækker chai latte, hvor du blander den op med varm mælk. Du kan også købe de færdige, cremede versioner som Chai Latte pulver, hvor du rører pulver op i varmt vand. Dette er klart den nemmeste løsning, lidt ala pulverkaffe. De er også super lækre, når du lige har lyst til en hurtig, men lækker kop chai latte. Se nogle af vores anbefalinger herunder: