Rooibos te eller rød te er i de seneste år ikke kun foretrukket på grund af dens smag, men også dens mange næringsstoffer.
Rooibos te indeholder hverken koffein eller tanniner, hvilket gør, at teen altid er behagelig at drikke. Den kan nydes inden sengetid og børn kan også sagtens drikke den.
Rooibos te bliver ikke bitter af at trække længe eller hvis man har hældt lidt for meget te i filteret. Desuden smager den også godt som iste. I Sydafrika er man begyndt at lave rooibos-espresso, lavet på samme måde som kaffe-espresso, samt rooibos-latte og rooibos-cappuccino.
Rooibos te stammer fra Sydafrika og anses derfor for at være landets nationaldrik. Rooibos kendes også under navne såsom rød te, rooibush eller bush te. I Tyskland betegner man også rooibos te under navne som Bushman Te eller Masai Te selvom drikken ikke har noget med disse stammer at gøre. Teen kommer fra en busklignende plante som udelukkende gror i Sydafrika.
Rooibos te er blevet en populær drik fordi den anses for at være meget sund, ogs så er den koffeinfri og indeholder meget lidt garvesyre. Den udgør derfor et sundt alternativ til kaffe og andre koffeinholdige drikke. Idet der findes så mange forskellige smagsvarianter, så er rooibos te en meget alsidig drik.
Krydret blanding med rød te, kanel, anis og jasminblomster
Rooibos – Nålene fra en busklignende plante fra Sydafrikas bjerge
Rooibos te er i virkeligheden slet ikke en te, da planten ikke har noget med Camelia Sinensis at gøre. I virkeligheden er rooibos nærmere en urt. Planten hedder Aspalathus Linearis. Det er nålene fra denne plante som man bruger til te. Planten har en sødlig og mild smag, og rooibos tilsættes ofte aroma som harmonerer med den sødlige smag fra selve urten. Rooibos med vanille er en af de mest velkendte og populære typer af rooibos te.
Selve planten gror på bjergskråninger og klipper i Sydafrika. Planten minder om en busk og bliver ca. 1-1,5 meter høj. Den har lange, tynde nåle der minder en smule om fyrrenåle i udseendet. Det er disse nåle som man bruger til rooibos te. Rooibos te har tidligere været en vild plante, men udbudet har ikke kunne følge efterspørgslen og man dyrker derfor rooibos planter idag for at følge med efterspørgslen
Rooibos te dyrkes kun i et mindre område i Western Cape provinsen i Sydafrika. Den blev “opdaget” af europæiske rejsende i 1700- og 1800- tallet, da de så, at de lokale beboere drak te fra en vild, busklignende plante, som man mente havde helbredende virkning.
I 1904 begyndte man at forarbejde rooibos te ligesom man forarbejder sort te, og i 1930’erne blev en kultiveringsprocess igangsat, for at opdyrke planten i plantager. Det viste sig vanskeligt at indsamle frøene, og de var på et tidspunkt et af verdens dyreste grøntsagsfrø. Frøene popper ud af deres skal, når de er modne og skal samles op fra jorden. De oprindelige indsamlere af frøene fandt ud af at lede efter frøene i myretuer, da myrerne også samlede frøene ind. I dag har man lagt sand omkring buskene, som man så sigter, når frøene er poppet ud.
Ved høsten skæres planten, der har nålelignende blade, ned til en højde af ca. 30 cm og kvistene skæres i små stykker. De stadig grønne dele knuses og fermenteres til den traditionelle rooibos, hvorefter de tørres i solen eller de tørres umiddelbart efter knusningen for at lave grøn rooibos.
Forarbejdningen af rooibos
Høsten finder sted fra januar til marts, hvor væksten i busken har standset. Planten høstes ca. 30-40 cm over jorden, hvor grene og skud høstes med segl eller maskine. Produktionsfaciliteterne er under kontrol af det sydafrikanske sundhedsministerium. Kvistene skæres i 4-5 cm lange stykker. Man bruger både nåle, træ og bark, hvilket forklarer rooibos teens ofte uensartede udseende. Herefter rulles rooibosen i en rullemaskine, hvilket er en forudsætning for fermenteringen. Fermenteringen foregår i solskin. Det er under denne process at rooibos te får sin rødlige farve og sin frugtagtige aroma. Teen tørres i solen indtil den har fået et vandindhold på omkring 10%. Det næste skridt i processen er, at rooibos te sies med et særligt filter, hvorved den adskilles og eventuelle jordrester. Herefter varmebehandles rooibos teen for at sikre en længere holdbarhed.
Grøn Rooibos
Rooibos te findes også i en grøn version. Her har man undgået at fermentere planten. Denne type bearbejdning kræver derfor en mere nænsom behandling for at undgå at planten ilter og får sin røde farve. Planten må ikke klemmes eller ligge i lag, og nålene skal tørre individuelt i solen, ellers får man den uønskede røde farve.
Honeybush
Honeybush stammer fra en lignende plante som rooibos men har en mere honningagtig smag. Planten har gule skinnende blomster som dufter kraftigt af honning, og derfor har busken fået dette navn. Honeybush vokser vildt på små bjergkæder i Langkloof distriktet i Sydafrika, som det eneste sted i verden. Idag findes der også omkring 35 plantager i Sydafrika, hvor Honeybush dyrkes med et kommercielt formål idet den vildvoksende Honeybush gror i et meget begrænset omfang.
